Få det perfekte smil med Invisalign-alignere

20 juni, 2022

Invisalign-alignere kan diskret og effektivt give dig det smil, du drømmer om. Læs mere her om, hvad den diskrete skinne kan gøre for dig samt de vigtigste huskeregler, når du bruger Invisalign. Vil du teste, hvordan du vil se ud med mere lige tænder på under 60 sekunder? Med Invisalign “smile view” kan du se, hvordan dit smil kan komme til at se ud efter et Invisalign-forløb.



Invisalign – hvad er det?


Invisalign er et højteknologisk tandreguleringssystem, der samtidigt er effektivt og diskret. Bøjlen består af en gennemsigtig plastskinne, der er speciallavet til dine tænder. Det betyder også, at Invisalign-skinnen næsten er usynlig, og i modsætning til normale bøjler/togskinner tiltrækker Invisalign-alignere mindre opmærksomhed.

Du har bøjlen på i 20-22 timer i døgnet og tager den kun ud for at skulle spise og rengøre dine tænder. Ca. en gang om ugen skifter du skinne, da hver enkelt skinne er lidt forskellig fra den forrige. På den måde bliver dine tænder gradvist reguleret.

Behandlingstiden afhænger af det enkelte tandsæt, men et typisk tandretningsforløb med Invisalign tager ca. 6-18 måneder.


5 fordele ved Invisalign-systemet


Udover at være et effektivt system til tandretning brillerer Invisalign også ved at være en praktisk og diskret løsning – vi kan kan blandt andet nævnte følgende 5 fordele:

✓ Systemet er skånsomt.

✓ Bøjlen er næsten usynlig, så du ikke skal bekymre dig om kosmetiske gener under behandlingen.

✓ Du kan spise og drikke, som du plejer, da skinnerne kan tages af.

✓ Det er nemt at vedligeholde en god mundhygiejne under behandlingen på grund af de aftagelige skinner.

✓ Justeringerne hos tandlægen er hurtigere og mere simple, end det er tilfældet med andre former for tandretning.


Pris på Invisalign bøjle
Invisalign-skinnen er næsten usynlig og er derfor en yderst diskret form for tandretning


Hvilke tilfælde kan behandles?


Invisalign har på verdensplan hjulpet mere end 22 millioner mennesker og er verdens førende system til kosmetisk tandretning – blandt andet fordi den diskrete bøjle er så alsidig og kan bruges på adskillige tilfælde.

Overbid: Har du overbid, kan Invisalign-alignere hjælpe med at rette biddet til.

Underbid: Hvis dine undertænder stikker ud over overtænderne, kan Invisalign hjælpe med at rette visse underbid, så du ikke oplever tandslid.

Krydsbid: Når nogle af de øvre tænder sidder bag de nedre tænder, er der tale om krydsbid. Invisalign kan korrigere visse krydsbid, så tænderne ikke bliver skadet.

Tænder med stort mellemrum: Har du stort mellemrum mellem to eller flere tænder, kan det give problemer, når man spiser, da maden kan sætte sig fast. Invisalign kan minimere afstanden mellem tænderne og afhjælpe, at madrester sætter sig fast.

Åbent bid: Når de øverste og nederste tænder ikke mødes, er det svært at tygge og bide i visse fødevarer. Med Invisalign bliver det åbne bid korrigeret, så du får en optimal bidfunktion.

Tætsiddende tænder: Hvis der ikke er plads nok i kæben til, at tænderne kan sidde normalt, kan det gøre det svært at børste dem ordentligt og bruge tandtråd. Her kan Invisalign-alignere rette tænderne til, så sygdomme i tænder og tandkød undgås.

Mælketænder og voksentænder: Når et barn bliver ældre, vokser deres smil med dem. Med mælketænder kan det være et perfekt tidspunkt for børn i alderen 6-10 år at starte på ortodontisk behandling også kendt som fase 1-behandling. Målet er at udvikle unge kæber og/eller tandbuer for at give mere plads til eksisterende og kommende voksentænder. Hertil kan Invisalign assistere.

Generelt mere lige tænder: Ønsker du generelt et mere lige tandsæt, kan Invisalign-alignere også hjælpe med små rettelser, der kan gøre en stor forskel for dit smil, og du vil hurtigt kunne se en forskel.


Oprethold en god mundhygiejne


Det er vigtigt at opretholde en god mundhygiejne, når du bruger Invisalign. Derfor er følgende huskeregler gode at skrive sig bag øret for at få det ønskede resultat.

✓ Husk altid at vaske hænder grundigt med vand og sæbe, inden skinnerne berøres.

✓ Tag Invisalign-skinnen ud, før du spiser og børster tænder.

✓ Brug tandtråd, som du plejer efter hvert måltid, og inden du indsætter skinnerne.

✓ Brug gerne en tandbørste til at rengøre dine skinner to gange om dagen.

✓ Brug ikke tandpasta! Benyt i stedet en mild sæbe, og skyl skinnerne med koldt vand.

✓ Anvend aldrig proteserensemiddel eller mundskyl til at rengøre skinnerne, da det kan beskadige og misfarve skinnerne.

✓ Vær opmærksom på, at for høje temperaturer kan beskadige materialet og påvirke skinnerne, så de mister deres pasform og bliver ubrugelige.

✓ Tyg ikke tyggegummi, når du har skinnerne på.

✓ Rygning misfarver skinnerne.

✓Husk, at grundig og korrekt pleje af skinnerne er med til at give det optimale resultat.


Vil du vide mere om Invisalign?


kontakt os i dag – eller book en gratis forundersøgelse til Invisalign-behandling.

Tandlæge Heidi Lund er Platinum Partner med Invisalign, og inden for kosmetisk tandretning med Invisalign er klinikken en af de mest erfarne i Danmark. Du er derfor i nogle af Danmarks absolut bedste hænder hos os.