Ved mistede tænder kan mellemrummet ofte lukkes med en bro. Der kan dog grænser for, hvor lang en bro kan være og hvor mange tænder en bro kan erstatte. Ved en lang bro kræves flere naturlige tænder til at bære den.
En bro cementeres fast på dine egne tænder og kan derfor ikke tages af og på. Når broen er cementeret fast, vil den hurtigt komme til at føles som dine egne tænder. Du kan vælge at få lavet en bro, hvis du f.eks. ønsker, at få flere tænder at tygge med, eller ønsker at få erstattet de manglende tænder og derved få et pænere smil.
Før du kan få lavet en bro, skal de tænder, der skal bære broen slibes til. Dernæst laves en 3D-scanning af tænderne som sendes til vores tekniker. De færdigslebne tænder beskyttes, med en midlertidig bro eller hætter, der fremstilles på klinikken. Tandteknikeren fremstiller broen på laboratoriet. Det kan nogle gange være nødvendigt, at du tager op til teknikeren, hvis der er særlige krav til æstetik, form og farve.
Normalt vil du være lokalbedøvet, når du skal have lavet en bro. Efterfølgende kan der opstå følsomhed i et par dage, ligesom tandkødet kan være ømt. Når broen er sat fast, kan tænderne godt være ekstra følsomme for kulde og varme i de første dage.
Omkring hver 10. tand der støtter eller bærer en bro, skal senere rodbehandles. Dette kan ske dels pga. slibningen, men også hvis tanden fra starten har haft en stor defekt.
Der er risiko for at porcelænet kan knække af ved slid eller fejlbid. Broen kan nogle gange repareres med lidt plast i munden uden at skulle laves om.
Hvis din bro skal holde i lang tid, er det nødvendigt, at du er omhyggelig med din mundhygiejne. Efter 15 år vil ca. 3 ud af 4 broer fungere. Holdbarheden for de fleste broer er derfor lang, men du kan ikke regne med, at broen vil holde resten af livet.
BEHANDLINGER
KLINIKKEN
ÅBNING & TELEFONTIDER
08:00 - 18:00
08:00 - 18:00
07:00 - 14:30
08:00 - 15:30
07:00 - 14:30
08:00 - 16:00
Onsdage og fredage:
Telefontid fra kl. 8:00 - 14:30