Rodbehandling - Tandlæge Heidi Lund

De fleste rodbehandlinger skyldes, at et hul i tanden (caries) er nået ind til nerven. Derved trænger bakterier ind og giver betændelse i nerven. Tandnerven ligger inde i rodkanalen i midten af tandroden. Smerter fra følsomme tandhalse eller revnede tænder kan i nogle tilfælde kun fjernes ved, at man rodbehandler tanden.

En rodbehandling kan også blive nødvendig, hvis der tidligere har været et dybt hul i tanden, og fyldningen har ligget meget tæt på nerven, eller hvis tanden har været udsat for et slag. Tænder der er behandlet med krone, kan også have risiko for at skulle rodbehandles, hvis nerven har taget skade.

Årsagen til betændelse i nerven, er bakterier og deres affaldsstoffer. For at undgå at bakteriernes affaldsstoffer breder sig ud i tanden og udvikler rodspidsbetændelse, er en rodbehandling nødvendig. Har betændelsen udviklet sig til rodspidsbetændelse, kan tanden stadig reddes med en rodbehandling.

Symptomer

Betændelse i nerven vil ofte give tandpine i varierende grad, da smerten opfattes forskelligt fra person til person. Tandpinen kan føles som smerte i nabotænderne, øret, kæbehulen, eller den kan opfattes som hovedpine. En nervebetændelse giver typisk smerte ved kulde og varme. En rodspidsbetændelse derimod giver oftest intet eller kun ringe ubehag. Tanden er måske lidt øm, når man tygger, og den kan skifte farve. En rodbetændelse kan ses på et røntgenbillede – hvilket ikke er tilfældet ved en nervebetændelse. En rodbetændelse kan udvikle sig til en smertefuld tandbyld, måske med feber. Hvis det ikke er muligt at starte en rodbehandling, kan der gives antibiotikum. Dette er en kortvarig lindring og erstatter ikke rodbehandlingen.

Hvordan udføres en rodbehandling?

Når tandlægen starter en rodbehandling, sker det ved, at tandlægen borer et hul i tanden for at komme ind til nerven i rodkanalen. Tandlægen fjerner den betændte nerve og bakterier, og der renses ud med rodfile til den ønskede dybde og diameter. Det er almindeligt, at rodkanalen desinficeres i en længere periode. Det betyder, at rodbehandlingen ikke altid kan gøres færdig på ét besøg. Når tandlægen skønner, at rodkanalen er færdigrenset og desinficeret, fyldes rodkanalen op med et plastisk rodfyldningsmateriale (guttaperka) og rodfyldningscement. Dette skal sikre, at der ikke på ny trænger bakterier ind i rodkanalen. På et røntgenbillede kan man kontrollere, om rodfyldningen er tilfredsstillende.

Efter rodbehandlingen

I et par dage efter rodbehandlingen, kan man opleve forbigående smerter. Er smerterne vedvarende eller tager de til, skal man kontakte klinikken. Efter en observationsperiode på 6-9 mdr. tages et røntgenbillede, der viser, om rodbehandlingen er lykkedes tilfredsstillende.

En rodbehandlet tand reagerer ikke på samme måde overfor tryk, som en tand der ikke er rodbehandlet. Det betyder, at man ubevidst kan komme til at overbelaste en rodbehandlet tand, så den knækker.

En rodbehandlet tand kan knække meget uheldigt og i værste fald mistes pga. dette. Hvis tanden er meget svækket efter rodbehandlingen, vil tandlægen derfor oftest anbefale, at den rodbehandlede tand forsynes med en krone. Derved mindskes risikoen for at tanden knækker eller mistes.

På vores klinik anvender vi ofte mikroskop til rodbehandlinger. Mikroskopet bruges, når tanden har meget snævre eller delvist tillukkede rodkanaler. Ved behandling med mikroskopet er der derfor større chance for et godt resultat.