Facader i plast


Facader i plast er en kosmetisk tandbehandling for det mere ensartede udtryk.

Facader i plast kan give dine tænder den form, størrelse og farve du ønsker. Med plast facader kan du forskønne og ændre hele dit smil. Du bestemmer selv hvordan dine tænder skal se ud. Skal det være et naturligt look eller går du efter et ”Hollywood smile”?

Fordelen ved plast facaderne er, at der ikke skal bores i dine tænder. Behandlingen er derfor meget skånsom eftersom der ikke fjernes tandsubstans. Plasten limes udenpå din egen tand og din egen tand forbliver således intakt.

Hvordan får jeg lavet facader i plast?

Behandlingen med plastfacader er en behandling af 6 fortænder. Du skal først komme til en scanning af dine tænder. Scanningen sendes til vores tandtekniker, der fremstiller en digital model af dine facader. Du kan her være med til at designe formen og størrelsen på dine facader.

Der vil også være mulighed for, at du med en midlertidig model kan prøve facaderne i munden i et par dage inden du beslutter dig.

Facaderne laves i den farve du ønsker. Facaderne i plast bliver lavet direkte i munden på dig og behandlingen tager 3 timer.

Hvilke smerter og bivirkninger har jeg risiko for at få?


Det vil normalt ikke være nødvendigt at bedøve dig, når der laves facader i plast. Da det ikke helt kan undgås at berøre tandkødet under fremstillingen af facaderne, kan tandkødet være lidt ømt lige efter.

Hvor længe holder en facade?


Hvis din facade skal holde i lang tid, er det nødvendigt, at du er omhyggelig med din mundhygiejne. En facade i plast holder ikke helt så længe som en facade i porcelæn. Plasten er ikke så stærkt et materiale som porcelæn, og plasten vil også med tiden kunne tage farve fra det, du spiser og drikker. Facader i plast holder ca. 5 år.

Hvad kan gå galt?


Ved facader i plast er der risiko for at plasten knækker af ved slid eller fejlbid. Vi anbefaler altid, at du efter behandling med facader får lavet en tynd skinne, du sover med om natten. Dette er for at beskytte mod frakturer af plasten.

Hvad koster facader i plast?


Prisen for 6 facader i plast er 15.000 kr. Hertil kommer prisen for en tynd skinne, du skal sove med om natten. Den koster 2500 kr.

Ønsker du at prøve facaderne midlertidigt et par dage inden du beslutter dig, koster dette 2500 kr.

Du er altid velkommen til at booke en gratis konsultation, hvis du vil høre mere om, hvad mulighederne er for dig.