Rodspidsresektion

Succesraten for almindelige rodbehandlinger er sjældent over 80-90%. Hvis det under rodbehandlingen ikke har været muligt at fjerne alle bakterier i tanden, vil der med tiden opstå en rodspidsbetændelse omkring spidsen af roden på en tand.

Baggrund for en rodspidsresektion


Hvis området ikke behandles, så kan knogletabet omkring rodspidserne fortsætte. Selv om en stor andel af tænderne med rodspidsbetændelser ikke giver smerter eller andre symptomer, kan der fra rodspidsen ske spredning til andre steder i kroppen og i værste tilfælde føre til hospitalsindlæggelse. Det er derfor vigtigt at dette behandles så snart betændelsen er opdaget. Således kan man bevare tanden, i stedet for at fjerne denne. Succesraten for en rodspidsamputation ligger omkring 90%. Sværhedsgraden af behandlingerne stiger, jo længere bagud i tandrækken man kommer.

Hvordan foregår Rodspidsresektion?

Betændelsesvævet omkring rodspidsen og selve rodspidsen fjernes. Efterfølgende forsegles rodkanalen med en fyldning, så risikoen for en ny infektion i roden mindskes mest muligt. Afhængig af hvilken tand der skal opereres og hvor mange rødder der er tale om, tager indgrebet mellem 15-30 minutter, men du skal påregne at være lidt længere tid på klinikken, da der går tid med den kirurgiske opdækning, samt med at give vejledning til hvordan du skal forholde dig efter operationen.

Indgrebet foregår i lokalbedøvelse. Man vil under operationen kunne mærke tryk og pres, men operationen vil være smertefri.

Hvornår kan rodresektion ikke lade sig gøre?


Selv om man som regel kan se graden af betændelse på et røntgenbillede, er dette kun to-dimensionelt. Hvis betændelsen og knogletabet under operationen ses meget større end der oprindeligt sås på røntgenbilledet, hvis der er paradentose med meget dybe tandkødslommer omkring tand eller der konstateres en rodfraktur på den rod der skal opereres, er prognosen for behandlingen meget dårlig. I de tilfælde kan man ikke foretage rodspidsamputation og kirurgen informerer om dette under operationen. Tanden skal således fjernes i stedet for. Man kan derefter en helingsperiode, diskutere med tandlægen hvilken mulighed der er for erstatning af den manglende tand.

Der tages røntgen lige efter behandling og 6 måneder efter for kontrol af knoglehelingen.