Historien bag Invisalign

Historien bag Invisalign

5. April, 2024

Tandretning har gennemgået en markant transformation i årenes løb. Mange husker de skinnende og klodsede metaltogskinner fra barndommen, som foruden at være ekstremt synlige kunne skære i kinderne og skabe ubehag og gener.

I dag findes der heldigvis bedre og mere avancerede metoder til tandretning. En af dem er den diskrete og effektive Invisalign-løsning. Men hvad er historien bag Invisalign-bøjlen, og hvad gør denne metode til tandretning så enestående og populær?

Tandretningens evolution

Invisalign blev udviklet i USA og har i dag hjulpet over 15 millioner mennesker verden over til at opnå deres drømmesmil. Bag denne innovation ligger en kombination af avanceret teknologi, forskning og en vision om at give folk mulighed for at korrigere deres tandsæt, uden at det går ud over deres dagligdag eller selvtillid. Men hvordan gik dette lige til?

De første spæde skridt (1945)

I 1945 havde den amerikanske ortodontist, Harold D. Kesling, en vision for fremtidens tandretning. Han skabte derfor en aftagelig enhed fremstillet af gummi, der fungerede som en forløber for de gennemsigtige aligners, vi kender i dag.

Innovation gennem årene (1960’erne – 1980’erne)

Som årene gik, blev Keslings idé taget skridtet videre. I 1960’erne blev der eksperimenteret med plastikskinner, der kunne foretage mindre tandjusteringer på diskret vis. Men det var først i 1980’erne, at det store gennembrud kom.

Plastikken blev nemlig erstattet med silikone – og dermed kom en ny generation af tandretning til. Denne nye generation af aligners, kaldet Elastomer Devices, kunne nu justere tænder op til 3 mm. ved hjælp af én enkelt enhed.

Klare aligners bliver mainstream (1990’erne)

1990’erne blev afgørende for tandretningens fremtid. Den amerikanske ortodontist, John Sheridan, introducerede Essix – et klart tandretningssystem, som tog verden med storm. Essix var banebrydende – men havde sine begrænsninger – og var primært rettet mod mindre korrektioner af fortænderne.

Invisalign: En ny æra inden for tandretning (1997)

Den virkelige revolution kom, da to forskere fra Stanford University, Zia Chishti og Kelsey Worth, skabte Invisalign. De drømte om en tandretningsløsning, hvor voksne mennesker kunne opnå det perfekte smil uden at bruge de traditionelle metalliske togskinner.

Hermed blev Invisaligns gennemsigtige plastskinner udviklet. Disse skinner fungerede effektivt – også til mere omfattende behandlinger – og desuden var skinnerne nærmest usynlige. Dermed blev Invisalign ikke kun et alternativ til andre behandlingsmetoder, men også en eftertragtet løsning for mange.

Ved at kombinere digital teknologi med dette nye design kunne behandlere nu skræddersy tandretning som aldrig før. Fra lanceringen i 1999 og frem til i dag, satte Invisalign en ny standard og definerede, hvad moderne tandretning kunne opnå.

Invisaligns revolutionerende 3D-teknologi

Det, der virkelig adskiller Invisalign fra andre tandretningssystemer, er de dybe rødder i den moderne teknologi. Invisalign anvender nemlig en avanceret 3D-billedteknologi. Denne teknologi skaber en præcis visualisering af den individuelle patientens mund og tænder, hvilket giver tandlægen mulighed for nøjagtigt at planlægge hver enkelt trin i tandretningen.

Med denne innovative teknik er det muligt at simulere hele behandlingsforløbet – fra start til slut. Den digitale modellering tillader også justeringer i realtid, hvilket sikrer den mest effektive og nøjagtige behandlingsplan. Desuden muliggør teknologien en hurtigere produktion af skinner, da design og fremstilling er digitalt integreret.

Dette repræsenterer et markant skridt fremad inden for ortodonti, idet det kombinerer højteknologisk præcision med patientens komfort.

En diskret og effektiv løsning til tandretning

De mange fordele ved Invisalign

Hvad betyder det for patienten? For det første sikrer det en skræddersyet pasform for hver skinne. Med 3D-billeder som reference udformes skinnerne præcist til den enkeltes tandsæt, og da skinnerne er lavet af et næsten usynligt materiale, er behandlingen langt mindre iøjnefaldende end traditionelle metaltogskinner.

Desuden tilbyder denne 3D-teknologi en anden stor fordel: forudsigelighed. Tandlægen kan på forhånd se den ønskede slutposition af tænderne og kan derefter udforme en serie skinner, der gradvist bevæger tænderne mod dette mål. Patienten skifter skinner cirka hver anden uge – og med hver eneste nye skinne, kommer man et skridt tættere på det ønskede resultat.

Endnu en bonus ved Invisalign-systemet er den fleksibilitet, der følger med. Skinnerne kan nemt tages ud under måltider eller ved tandbørstning, hvilket gør det betydeligt lettere at opretholde god mundhygiejne under hele behandlingsforløbet med Invisalign.

Vælg en dygtig tandlæge til dit Invisalign-forløb

Invisalign er altså en smart, moderne og diskret teknologi til tandretning. Dog er det vigtigt, at du vælger den rette tandlæge til din Invisalign-behandling.

Tænderne skal nemlig holde hele livet, og derfor er det vigtigt at vælge en tandlæge, som ikke blot er fokuseret på kosmetikken, men som også er kvalificeret til at behandle og er passioneret omkring tandsundhed.

Tandlæge Heidi Lund i Hørsholm har lang erfaring og en omfattende uddannelse fra både Københavns Tandlægeskole og Queen Mary University of London, samt en diplomuddannelse i Invisalign fra London som en af de første i verden. Dermed er hun en af de førende tandlæger inden for moderne tandretning i Danmark, som du trygt kan vælge til din Invisalign-behandling.

historien om Invisalign

Er du klar til at få dit drømmesmil?

I klinikken i Hørsholm har Heidi Lund siden 2005 givet utallige patienter deres drømmesmil ved hjælp af Invisalign. Heidi Lund er stolt af at kunne tilbyde en behandling med Invisalign, som både er skånsom, effektiv og tæt på usynlig. Er det din tur til at få drømmesmilet nu?

Hvis du overvejer at få rettet dine tænder, kan du tage kontakt til Heidi Lund og hendes team for en gratis og uforpligtende konsultation. Under konsultationen vil du få mulighed for at se en 3D-simulering af, hvordan dit smil kan forvandles med Invisalign.

I sidste ende er Invisalign mere end bare en metode til tandretning – det er en revolution inden for kosmetisk tandpleje, der giver folk mulighed for at leve frit, smile bredt og føle sig selvsikre.